Foredrag om Hvideslægten

Absalon - hans liv og hans tid

Skjalm Hvides sønnesøn blev på en gang både biskop over både Roskilde og Lund stifter og dermed over hele Østdanmark. Absalon er en helt enestående person i dansk historie. Allerede i sin samtid havde han ry for at være den der formede og styrede Danmark. Mellem den tid hvor han hjalp Valdemar den Store til magten og hans død i 1201 undergik landet store, afgørende og varige forandringer

Esbern Snare - vovehals og ridder

Absalons bror Esbern Snare satte gerne livet på spil for deres fælles sag i borgerkrige og på de store Østersøtogter. Han har levet videre i mange sagn og viser, men også Kalundborg kirke står stadig som minde om en dumdristig krigsmand, der også var bygherre og strateg. I samtidens beskrivelser tillægges han desuden træk, der giver mindelser til tidens kontinentale ridderkultur.

Peder Torstensen - den stivnakkede herremand

Næsten tilfældigt har vi stof nok til at kunne tegne et billede af en af 1100-tallets store personligheder. Peder var en selvsikker mand, der gerne gik på tværs af tidens politiske og religiøse strømninger. Byen Pedersborg ved Sorø er opkaldt efter Peder Torstensen.

Slaget ved Lena 1208

Det katastrofale danske nederlag ved Lena i Östergötland har givet stof til mange folkeviser og senest til Jan Guillots romantrilogi om Arn, hvor det fremtræder som afslutningen på en epoke, Sverkerættens endelige nederlag til Erikætten. Også for Hviderne var det et skæbnesvanget slag. En datter af Hviden Ebbe Sunesen var gift med kong Sverker d.2., og det var en forenet dansk-svensk hær, der anført af Ebbe og hans bror Lars led det afgørende nederlag. Begge brødre blev dræbt.

Sorø kloster og kirke

Sorø kloster blev grundlagt af Hvideslægten. Det var Absalon der fik rejst den nuværende kirke, der skulle fungere som gravkirke for hans slægt og som et samlingspunkt for slægten fremover. En stor del af slægten blev over de næste 100 år begravet i kirken, og den store skjoldefrise i kirken vidner stadig om den tætte tilknytning til Absalons efterkommere. I 1300-tallet blev Sorø kirke desuden gravkirke for kongeslægten, Kristoffer d.2. og Valdemar Atterdag ligger begravet her og også dronning Margrethe var oprindelig gravlagt i Sorø

Jens Grand - den fnysende ærkebiskop

En af de mest markante personligheder i de urolige årtier omkring år 1300 var ærkebiskoppen Jens Grand. Han markerede sig tidligt som kongens uven, og allerede da han blev ærkebiskop, var det mod regentens ønske. Konflikten blev optrappet og Jens fængslet og sat i fangehullet i borgen Søborg. Herfra flygtede han snart og fik som hævn pudset selve pavemagten på det danske kongehus. Herefter bølgede konflikten frem og tilbage. Jens' liv var fyldt med konflikter, ikke bare med den danske konge. Det sagdes at paven selv havde karakteriseret ham på denne måde: Aldrig så jeg sådan en mand, som ikke rokkes af bønner, frygtelig er han for fjender, af trusler slås han ikke på flugt.