Middelalderens pengevæsen var på mange måder moderne. Staten, i dette tilfælde kongen, slog mønt og prægede mønterne. Prægningen var en garanti for møntens kvalitet og, som i dag, en garanti for, at den gjaldt inden for riget. På mange andre måder var pengevæsenet til gengæld grundlæggende anderledes end vor tids - ligesom hele økonomien var det. Man regnede f.eks. ikke kun i penge, men også i guld, sølv og korn. Til nød også i høns, oste, sild og ål.

Bogen er et stykke grundforskning, der skal hjælpe til med at forstå, hvordan man regnede og værdisatte. Samtidig skal den hjælpe til med at afdække, hvordan pengevæsenet fungerede, og i sidste instans til hvad pengene, sølvet og guldet var værd til forskellige tider. Intentionen er, at den skal være et redskab for økonomiske historikere.

Bogen dækker perioden 1070-1340. Dens konklusioner er langt fra altid i overensstemmelse med den gældende holdning i forskningen.